Fritidshold
Kropsterapeutisk yoga for unge
Som ung kan du have rigtig god nytte af yoga som modvægt til de stillesiddende skoledage og som en vej til mere ro i hovedet.
Kropsterapeutisk yoga er en langsom og nærværende form for yoga, hvor der er mulighed for at komme ned i kroppen og mærke efter samt opbygge god energi og finde styrke i sig selv til at stå i livet.
Undervisningen vil bestå af stræk, styrke, afspænding samt åndedrætsøvelser. Det handler om nærvær - ikke om præstation.
Jeg hedder Camilla og er 50 år gammel.
Jeg er uddannet pædagog og har i 23 år arbejdet med børn og unge i skoleregi som specialfritidshjem, dagbehandling, Ungecafémedarbejder i Herlev kommune samt de sidste 6 år som ressourcepædagog på Herlev Byskole.
Jeg er vant til at omgås unge og tale med unge og har en stor interesse i at arbejde med unges mentale og fysiske trivsel i en mere og mere fortravlet hverdag.